Your address will show here +12 34 56 78
BRILLEFRI

FÅ ET KLART SYN UDEN BRILLER

Overvejer du at skifte romanen ud med en lydbog? Er varedeklarationen begyndt at blive skrevet med mindre tekst end normalt, eller trænger pæren i sengelampen til en kraftigere styrke? De fleste over 45 år kender til problemet, når armene begynder at blive for korte og pæren for svag.

Synet ændres gennem livet. Med årene bliver vores linse i øjet mindre elastisk. Mens synet i de unge år kan “zoome” ud og ind på et splitsekund alt efter, om vi skal læse eller se langt, begynder elasticiteten i linsen med årene at aftage. Derfor bliver det sværere at stille skarpt, når vi skal fokusere. I lægetermer kalder vi det “presbyopi”. De fleste kalder det alderssyn.

De fleste, som får lavet en operation mod alderssyn, kommer fordi de er trætte af en hverdag, hvor afhængigheden af briller til helt almindelige dagligdagsting er en belastning mere end en hjælp. Med en linseudskiftning, det vi kalder RLE (refractive lens exchange), kan de fleste blive fri for briller i 95% af dagligdagens gøremål. Der findes ingen mirakelkure, som kan skrue tiden tilbage.

Men en operation, hvor man udskifter den gamle ufleksible linse med en ny kunstig linse, kan alligevel virke som et lille mirakel. Med den ny kunstige linse vil det igen være muligt at se på både kort og lang afstand.

En operation, hvor linsen udskiftes tager 10-15 minutter og resultatet kan ses og måles umiddelbart efter indgrebet.

Kontakt os for en uforpligtende forundersøgelse, hvor i også kan drøfte de konkrete muligheder for et bedre syn.

NÅR ARMENE ER BLEVET FOR KORTE...

LINSEUDSKIFTNING VED ALDERSSYN

Alderssyn (i lægetermer “presbyopi”) er helt naturligt. De fleste oplever det kommer snigende op gennem fyrrene, hvor øjet får vanskeligere ved at se klart på den nære afstand. Menukortet, avisen og varedeklarationen med de mindre bogstaver bliver sværere at læse. Især hvis lyset er dæmpet.

I praksis føler mange, at armene bliver for korte til almindelig dagligdags gøremål. Problemet er, at linsen i øjet med alderen er blevet mindre fleksibel og derfor har sværere med at “zoome” ind og ud. 

Hvis man i forvejen bruger briller til at se langt, pga. nærsynethed, bliver det efterhånden også nødvendigt at have et par andre briller, som kan hjælpe med at læse og gøre ting på kort afstand. Hverdagen bliver for nogle et rent brillevirvar. 

En øjenoperation er en mulighed for igen at blive brillefri i hverdagen.

Der er forskellige muligheder, når der skal indopereres en ny kunstig linse. Helt overordnet inddeles linser i enkelt-og flerstyrkelinser. I lægeverdenen kalder vi dette for henholdsvis monofokale og multifokale/trifokale linser. Både enkelt- og flerstyrkelinser fås med og uden korrektion for bygningsfejl. 

Livsstil og behov varierer fra person til person, og derfor kan man først efter en nøje undersøgelse af øjet og en samtale med både optiker og læge tage stilling til, hvilken type linse, der vil være den bedste for en.

Der findes mange forskellige typer linser på markedet, nogle bedre end andre. Hos Scandinavian Eye Center bruger vil altid de bedste linser, for vi ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten. 
OPERATION FOR ALDERSSYN

Forud for en linseudskiftning er det nødvendigt at være afklaret omkring, hvilken type linse der skal indopereres. Skal det være en enkeltstyrke linse, eller er en flerstyrkelinse bedre. Vores forundersøgelse og samtale medvirker til, at alle får den helt rigtige løsning for dem. Uanset hvilken type linser, der vælges holder de hele livet, og det er derfor ikke nødvendigt at skifte dem senere. En linseudskiftning, en såkaldt "Refractive Lens Exchange" (RLE) har den fordel, at de fleste bliver fri for at bruge briller eller kontaktlinser i hverdagen og man kan aldrig senere få Grå stær. 


Enkeltstyrkelinsen (monofokale linser)har den fordel, at den giver et rigtigt godt kontrastssyn og et krystalklart "billede". Fordi en enkeltstyrkelinse har en given styrke, skal man tage stilling til, om det er afstandssynet eller læsesynet, man ønsker at optimere. De fleste som får indlagt en enkeltstyrkelinse, vil derfor stadig have behov for læse- eller afstandsbriller efter operation.  

Flerstyrkelinser (multifokale/trifokale linser) har den fordel, at de giver mulighed for skarpt syn på alle afstande. Den nye linse kan også korrigere for en eventuel nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl.  Normalt bliver synet for den nære afstand meget hurtigt skarpt, hvorimod der ofte kan være en vis kortvarig tilvænning for afstandssynet, da hjernen skal tilvænnes den nye bedre ”billedkvalitet”.
Begge øjne opereres samme dag, hvilket er bedst, fordi synscentret i hjernen har lettere ved at tilvænne sig til det ny syn. Vi opererer dig ambulant på klinikken under lokalbedøvelse med øjendråber. En linseudskiftning tager 10-15 minutter.

Linserne og operationen kan kun tilbydes som privatbehandling med fuld egenbetaling. Er man medlem af Sygesikringen Danmark kan der opnås tilskud til behandlingen. Har man en Sundhedsforsikring kan der ligeledes opnås tilskud. Kontakt os, hvis du har spørgsmål og vil vide mere om denne behandlingsmulighed. Du kan også bestille en uforpligtende forundersøgelse, hvor vi grundigt undersøger dine øjne og dit syn, og på det grundlag rådgive dig med henblik på dine videre overvejelser om du ønsker en linseudskiftning med flerstyrke linser.
VIL DU VÆRE BRILLEFRI?

Send nedenstående kontaktformular eller ring til os på +45 38 40 13 00
GRATIS ARRANGEMENT - Vi inviterer til gratis arrangement, hvor du kan høre om
mulighederne for at slippe for læsebrillerne og/eller briller/kontaktlinser.
Læs mere...
GRATIS ARRANGEMENT