Linseskift
Overvejer du at skifte romanen ud med en lydbog? Er varedeklarationen begyndt at blive skrevet med mindre tekst end normalt, eller trænger pæren i sengelampen til en kraftigere styrke? De fleste over 45 år kender til problemet, når armene begynder at blive for korte og pæren for svag.
Synet ændres gennem livet. Med årene bliver vores linse i øjet mindre elastisk. Mens synet i de unge år kan “zoome” ud og ind på et splitsekund alt efter, om vi skal læse eller se langt, begynder elasticiteten i linsen med årene at aftage. Derfor bliver det sværere at stille skarpt, når vi skal fokusere. I lægetermer kalder vi det “presbyopi”, men oftere kaldes det alderssyn. De fleste, som får lavet en operation mod alderssyn, kommer fordi de er trætte af en hverdag, hvor afhængigheden af briller til helt almindelige dagligdagsting er en belastning mere end en hjælp. Med en linseudskiftning, det vi kalder RLE (refractive lens exchange), bliver de fleste blive fri for briller i mere end 95% af dagligdagens gøremål.
En operation, hvor vi udskifter den gamle ufleksible linse med en ny kunstig linse, kan virke som et lille mirakel. Med den ny kunstige linse bliver det igen være muligt at se tydeligt på både kort og lang afstand.
En operation, hvor linsen udskiftes tager ca. 10 minutter og resultatet kan ses og måles umiddelbart efter indgrebet.
Kontakt os for en uforpligtende forundersøgelse, hvor vi kan drøfte dine muligheder for et bedre syn uden briller og kontaktlinser.
Alderssyn (i lægetermer “presbyopi”) er helt naturligt. De fleste oplever, at synet stille og roligt bliver dårligere op gennem fyrrene. Øjet får vanskeligere ved at se klart på den nære afstand. Menukortet, avisen og varedeklarationen med de mindre bogstaver bliver sværere at læse. Især hvis lyset er dæmpet.
I praksis føler mange, at armene efterhånden bliver for korte til almindelige dagligdags gøremål. Problemet er, at linsen i øjet med alderen er blevet mindre fleksibel og derfor har sværere med at “zoome” ind og ud.
Hvis man i forvejen bruger briller til at se langt, pga. nærsynethed, bliver det efterhånden også nødvendigt at have et par andre briller, som kan hjælpe med at læse og gøre ting på kort afstand. Hverdagen bliver for nogle et rent brillevirvar.
En øjenoperation er en mulighed for igen at få en brillefri hverdag.
Der er forskellige muligheder, når der skal indopereres en ny kunstig linse. Helt overordnet inddeles linser i enkelt-og flerstyrkelinser. I lægeverdenen kalder vi dette for henholdsvis monofokale og multifokale/trifokale linser. Både enkelt- og flerstyrkelinser fås med og uden korrektion for bygningsfejl.
Livsstil og behov varierer fra person til person, og derfor kan man først efter en nøje undersøgelse af øjet og en samtale med både optiker og læge tage stilling til, hvilken type linse, der vil være den bedste for en.
Der findes mange forskellige typer linser på markedet, nogle bedre end andre. Hos Scandinavian Eye Center bruger vil altid de bedste linser, for vi ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten.
Lad os hjælpe dig på vej
Book en online konsultation og tal med en af vores øjenlæger, som guider dig og informerer om dine behandlingsmuligheder.